Træk din regning fra i skat.
Du kan få håndværkerfradrag (servicefradrag) for udvalgte service- og håndværksydelser, som er udført i dit private hjem eller fritidsbolig. Se nedenfor, hvilke ydelser der giver fradrag (gælder fra 2018 og frem).
Serviceydelser giver fradrag på op til 6.200 kr. pr. person i 2020 (6.100 kr. i 2019).
Håndværksydelser giver fradrag på op til 12.500 kr. pr. person i 2020 (12.200 kr. i 2019).
Husk
- Du får kun fradrag for arbejdslønnen inklusive moms (ikke for materialer).
- Du skal betale elektronisk fx med dankort, MobilePay eller netbank - ikke med kontanter.
- Gem din dokumentation for det udførte arbejde.
- Fradragets skatteværdi er ca. 26 %. Så hvis dit håndværkerfradrag er 3.000 kr., sparer du ca. 780 kr. i skat.
Isolering af tag, fx:
- Carporte, garager og udestuer (hvis taget er del af samme tagkonstruktion som boligens tag)
Fradraget omfatter ikke genetablering af konstruktionen. Så du får ikke fradrag for udskiftning af tag, selv om det sker i forbindelse med efterisolering.
Reparation og forbedring af skorsten, fx:
- Indsættelse af isolerende foring
- Indsættelse af filter
- Montering af røgsuger
- Ændring af skorstenshøjde
Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, fx:
- Nye ruder og vinduer
- Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas
- Forsatsvinduer
- Udskiftning af vinduer og døre i udestuer
Fradraget omfatter ikke:
- Vindueshul, der laves om til dørhul, og omvendt
- Nye vindues- eller dørhuller
- Reparation af vinduesrammer mv.
Udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv., fx:
- Nye døre (dørlåse er kun omfattet af fradraget ved udskiftning af yderdøre og terrassedøre)
Isolering af ydervægge, fx:
- Isolering
- Hulmursisolering
Fradraget omfatter ikke genetablering af konstruktionen, bortset fra lukning af huller til indblæsning af isoleringsmateriale.
Isolering af gulv, fx:
- Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv
Fradraget omfatter ikke genetablering af konstruktionen. Så du får ikke fradrag for at lægge nyt gulv, selvom det sker i forbindelse med efterisolering.
Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, fx:
- Radiatortermostatventiler
- Vejrkompenseringsanlæg
- Urstyring
- Udskiftning af radiatorer (dog ikke el-radiatorer)
Fradraget omfatter ikke installation af gulvvarme og rørføring til gulvvarme.
Klik her for at læse mere om håndværkerfradraget på Skat. Du er også velkommen til at kontakte Dannebrog Gruppen, hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker yderligere information. Kontaktoplysninger finder du under fanen "Kontakt" eller på formularen til højre.